Jeg tilbyder
Kropsterapi og regressionsterapi til unge og voksne.
Jeg oplever, at den gensidige relation og kemi mellem klient og terapeut spiller en afgørende rolle for din proces mod heling og udvikling. Derfor stræber jeg altid efter at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan føle dig set og hørt. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan udforske dine behov og finde ud af, om jeg er den rette terapeut til at hjælpe dig videre.
Kropsterapi
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en unik behandlingsform, der bygger på forbindelsen mellem krop og psyke. Metoden ser kroppen som en helhed, hvor det fysiske og psykiske er uløseligt forbundet.
Hvis vi ikke trives psykisk, kan det give sig udslag som smerter eller spændinger i kroppen. Omvendt kan fysiske smerter også påvirke vores mentale velbefindende.
Store følelsesmæssige belastninger som sorg, stress, nervøsitet, vrede, angst og skam kan lagre sig som spændinger, smerte eller uro i kroppen. Derfor handler kropsterapi ikke kun om at lindre symptomer, men om at gå til roden af problemerne.
Hvordan virker kropsterapi?
Kropsterapi kombinerer en række teknikker som dybdegående massage, akupressur, guidet vejrtrækning og zoneterapi.
Disse metoder hjælper kroppen med at restituere og helbrede sig selv. Ved at stimulere lymfesystemet hjælper behandlingen med at udskille ophobede affaldsstoffer.
Samtidig genopretter åndedrætsteknikker forbindelsen mellem hoved og krop, hvilket skaber balance og ro.
Din behandling hos mig
Behandlingen starter med en samtale, hvor vi sammen udforsker de udfordringer, der fylder i dit liv. Herefter arbejder jeg med din krop på briksen ved hjælp af dybdegående massage, akupressur, zoneterapi og guidet vejrtrækning.
Den guidede vejrtrækning hjælper dig med at slippe spændinger og finde en følelse af kropslig frihed og indre ro. Behandlingen afsluttes med et glas vand, da mange oplever en udrensning af affaldsstoffer undervejs. Vi afrunder med en dialog om de følelser og tanker, der måtte være kommet op under behandlingen.
Hvad kan kropsterapi hjælpe med?
Kropsterapi er effektiv til at behandle og lindre en lang række fysiske og psykiske udfordringer, herunder:
- Stress
- Angst
- Depression
- Ledsmerter
- Søvnproblemer
- Fysiske skader
- Migræne
- Spændinger og anspændthed
Tag det første skridt mod et liv i balance. Kontakt mig i dag for at høre mere eller booke en tid.
Kropsterapi er en komplementær behandlingsform, som tager udgangspunkt i forbindelsen mellem krop og psyke
Regressionsterapi – på rejse med sjælen
Hvad er regressionsterapi?
Ordet regression kommer af det latinske regressio og betyder tilbageskridt. I dette tilfælde at bevæge sig tilbage i tiden – tilbage i din egen fortid. Regressionsterapi har til formål at guide dig tilbage gennem tiden og lade dig opleve fortidige begivenheder, som du ikke har adgang til normalt. Det kan både være i forhold til begivenheder i din tidlige barndom, men også begivenheder i dine tidligere liv.
Formålet med regressionsterapi er at gå tilbage i tiden for at finde roden til nutidige problemer. Negative oplevelser i fortiden, også dem der ligger langt tilbage, kan lagre sig i dit ubevidste sind og påvirke dit liv. Døjer du med et problem, men kan du ikke finde ud af hvorfor? Har du været udsat for et traume tidligere i dit liv? Eller ønsker du blot at finde svar på ubesvarede spørgsmål om dine tidligere liv? Så kan regressionsterapi hjælpe.
Sådan foregår det
Jeg starter altid med at tale med dig om alt det, der fylder lige nu – dine tanker og udfordringer. Herefter putter jeg dig på briksen, så du ligger trygt og godt. Jeg hjælper dig ned i en afspændt tilstand, svarende til den bevidsthed du har, lige inden du falder i søvn. Her kan du nu få adgang til de ting, der er væsentlige for dig lige nu. Bagefter snakker vi om din oplevelse, og hvordan det kan give dig mulighed for nye positive tiltag. Du får også konkrete redskaber til at arbejde videre med i din dagligdag.
En regression/sjælerejse tager 2,5 – 3 timer, hvoraf du er på briksen i ca. 1 time.
Tidligere liv
Du kan vælge en sjælerejse til tidligere liv eller til “livet mellem livene”. I tidligere liv kan du få et indblik i nogle af de mønstre, du måske stadig bærer med dig ind i dette. Nogle klienter er meget visuelle og oplever rejsen som en film, der spilles for deres indre blik, mens andre i højere grad fornemmer deres tidligere liv. Alt efter hvad der er relevant for dig, kan du få mulighed for et indblik i hvilket land du har levet og i hvilket århundrede. Gik du i skole, hvordan var din barndom, hvad arbejdede du med, blev du gift og fik børn.
Du kan undervejs støde på temaer, som passer ind i dit nu-liv, og det giver ofte god mening at se, hvor det mønster stammer fra. Der kan også være detaljer, om det område du boede i, fx særlige bygninger eller landskaber.
Livet mellem livene
I “livet mellem livene” kan du møde åndelige vejledere og få indblik i dit nu-livs læringer, få visdom fra din “livets bog”, møde andre sjæle, afdødekontakt, opleve elementer af tidligere liv og forløse oplevelser fra nu-liv. Det er en noget dybere terapi, som åbner for bevidsthed om din sjæl og din mulighed for at kommunikere direkte. Du får mulighed for at sanse nogle af de frekvenser/energier, vi rummer dybt inde i underbevidstheden.
For at gå i regressionsterapi skal du være fyldt 18 år.
Om Ditte
Lige siden jeg var ganske lille, har jeg vidst, at jeg kunne noget med mine hænder og med min stemme. I skolegården blev jeg tit opsøgt af de andre børn, hvis de fx led af hovedpine eller var kede af det.
Det at hjælpe andre med at få det bedre, har altid været helt naturligt for mig, og selvom jeg siden barnsben havde en drøm om at blive terapeut, så ville skæbnen, at jeg havnede et helt andet sted.
I 2010 blev jeg uddannet journalist fra SDU i Odense, og kort tid efter landede jeg mit første job som reporter i TV-branchen. Her tilbragte jeg de næste otte år af min karriere, og selvom jeg på mange måder elskede tilværelsen som tv-journalist, så måtte jeg også kæmpe for mit helbred. Stress var en daglig følgesvend, og da min mand en dag blev påkørt, og jeg kort tid efter ulykken blev mor, kunne jeg ikke mere.
Filmen knækkede, og jeg besluttede mig for at ændre kurs.
I 2018 kastede jeg mig ud i uddannelsen som kropsterapeut, og en hel ny verden blev åbnet for mig.
Jeg genfandt den side af mig, som længe havde været pakket væk, og jeg begyndte at forstå og se menneskene omkring mig i et nyt og mere klart lys.
I 2022 gik jeg laget dybere og uddannede mig til regressionsterapeut. For mig er det uhyre vigtigt at se holistisk på mine klienter. En dårlig skulder kan fx sagtens skyldes en forkert arbejdsstilling, men det kan også komme sig af psykisk overbelastning og/eller tidligere traumer – måske endda fra tidligere liv.
Etik og faglighed er kvaliteter jeg vægter højt i mit arbejde. Derfor modtager jeg løbende supervision, ligesom jeg sørger for at videreudvikle mig som terapeut og menneske gennem forskellige kurser og efteruddannelser.
Priser
Kropsterapi:
1. gang: 90 minutter – 750 kr
Efterfølgende: 55 minutter – 500 kr
Regresionsterapi:
2,5-3 timer – 1.500 kr
Eventuelle prisstigninger adviseres minimum 3 mdr. i forvejen
Anbefalinger
Praktisk info
Betaling:
Foregår via MobilePay eller kontant efter endt session.
MobilePay: 27217535
Bankoverførsel er også mulig, dog skal dette ske inden sessionens start. Faktura sendes på mail efter ønske.
Vejanvisning & parkering:
Kliniklokalet ligger i mit private hjem og du parkerer derfor gratis få meter fra indgangen.
Afbudspolitik:
Ved aflysning mindre end 24 timer før sessionens start, faktureres det fulde beløb.